Kan vi snakke lidt om at have dårlig samvittighed?

For tiden går jeg rundt med dårlig samvittighed 24/7. Hvis jeg får råbt af Theodor eller skældt ham ud, hvis jeg får afleveret ham tidlig og først hentet ham kl.15:30. Når jeg skynder mig hjem fra arbejde kl.18 tirsdag og torsdag, og når jeg er alene med ham søndag aften, efter Patrick er taget på skole.

Både dårlig samvittighed, men især og en tristhed og følelsen af at være ked af det på min søns vegne. For det påvirker ham i den grad, at hans far er væk i hverdagene. Men jeg havde ikke troet, det ville påvirke ham så meget, som det nok gør.

Patrick er i gang med næstsidste skoleophold på 10 uger, og har lige nu 3 uger tilbage (jubii!). Han kommer hjem fredag aften og tager afsted igen kl.14:30 eller 18 søndag. Så det er en kort weekend vi har sammen, og de sidste weekender har vi haft masser af planer. Jeg kan mærke på Theodor, at han bare gerne vil lege med far, og mor kan kun bruges hvis han slår sig eller far skælder ud, haha 🙂 Men når Patrick tager afsted, er han utrolig mor-syg og søger enormt meget tryghed. Nogle dage er han ked i vuggestuen og snakker om far. Han har alle dage været morsdreng og ofte er det kun mig, der duer, men derfor savner han alligevel sin far og ved han er væk.

Lige nu er han i den alder, hvor der bare skal prøves grænser af. Han gør lige det, han har lyst til, han hører ikke efter og er en strid banan – og så ender jeg med at skælde ham ud. Jeg føler, jeg er den der skælder ud hele tiden, netop fordi jeg er alene med ham i hverdagene. Og så kommer følelsen af at være den onde, dårlige mor godt nok op i mig. Det giver mig dårlig samvittighed og gør mig ked. Men jeg er nødt til at sætte grænser. Jeg prøver at forklare ham, hvorfor mor siger nej, at han altså kan slå sig osv, og derfor bliver mor sur og siger nej. Om det hjælper ved jeg ikke, men jeg gør virkelig mit bedste. Det hjælper heller ikke, at vi stadig ikke sover særlig godt og jeg også er gravid, for puha hvor er jeg træt. Men sådan er det, og det skal ikke gå udover Theodor, at lillebror er på vej.

Andre i samme situation eller som kender til de følelser, jeg har? Skriv gerne en kommentar, jeg bliver så glad når I deler erfaringer, oplevelser og følelser med mig <3