Status på Theodor, i vuggestue eller ej?

Fødselsklar med hospitalstaske. Men hvad skal der i?

Selvom det kun er 2,5 år siden, jeg fødte Theodor, så kan jeg ikke huske, hvad pokker jeg pakkede ned i den såkaldte hospitalstaske. Og nu hvor det er anden gang, jeg skal føde og ved, vi kommer hurtigere hjem end første gang, så er jeg lidt i tvivl om, hvad der overhovedet er vigtigt at få med. Men så har jeg jo min dejlige virtuelle mødregruppe (både her og på IG), og lad mig bare sige det væltede ind med gode råd og forslag til, hvad der er det vigtigste at have med. Og som lovet får I lige et samlet overblik her, mange ting gik nemlig igen:

  • Vandrejournal
  • Hårelastikker
  • SNACKS! Mange skrev chokolade, kanelgifler, Cocio, brik juice, Cola
  • Læbepomade
  • Egen hovedpude
  • Behageligt tøj til mor (jogging/hygge bukser, stor t-shirt/løs kjole) og klipklapper
  • Amme BH, ammeindlæg, store trusser
  • Blødt toiletpapir (mange skriver sygehusene har sandpapir, haha)
  • Tandbørste, tandpasta, egne produkter (hvis man nu skal blive)
  • Tøj i 2 str. til baby (tænker str. 50 og 54?)
  • Baby tæppe/svøb
  • Lanolin
  • Mobil oplader
  • Efterfødselsflaske til toiletbesøg (noget med at kunne skulle samtidig med at du tisser for at lindre)
  • Ønskeliste til fødslen til jordmoder

Især hårelastik, læbepomade og snacks var der mange der skrev, var det vigtigste at få med. Men overordnet set, så vil det meste af det her, sikre dig du har det hele med (håber jeg!) 😉 Jeg havde ikke hovedpude eller toiletpapir med, og snacks havde vi slet ikke tænkt på, da jeg fødte Theodor. Heldigvis kom min veninde Linnea på besøg, som den første et par timer efter, og hun havde kanelgifler med – og lad mig bare sige, de faldt på et tørt sted! Så snacks skal vi helt sikkert have med.

Lille Theodor, nogle timer gammel. Her er vi kommet hen på barselshotellet på Riget.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på Theodor, i vuggestue eller ej?