Velkommen til verden, dejlige Huxi

Nu er det vist på tide, at jeg får skrevet min fødselsberetning. Huxi er over 17 dage gammel, og han er simpelthen bare så dejlig. Lige så dejlig som storebror Theodor, der bare er sød og hjælpsom med lillebror.

Jeg skal prøve at gøre det nogenlunde kort, så det ikke bliver en helt roman med alt for mange detaljer 🙂 Jeg havde en rigtig god fødsel, omend den tog lidt længere tid end min første.

Mine veer startede ved 15:30 tiden lørdag d.4, da vi er på vej i Tivoli med min mor. Det regner og er koldt, men vi tager chancen og kører derned, så Theodor kan få lov til at prøve lidt forlystelser. Jeg kan godt mærke, at det ikke er plukveer, da jeg ikke helt kan snakke når de står på. Jeg tracker dem med en app, ca. 30 sek varighed med 10 min pause. Da vi kommer hjem, opdager jeg at jeg har blødt og bløder lidt når jeg tisser, og så ved vi godt, at nu er det nu. Derfor ringer vi efter mine forældre (vi havde lige sat min mor af), og de kommer og henter Theodor. Jeg ringer til fødemodtagelsen, og de vil gerne have jeg kommer, fordi jeg fødte forholdsvist hurtigt med Theodor.

Vi kører mod Rønne og ankommer til hospitalet kl.17:30, hvor jeg er 3-4 cm åben. Vi aftaler, at jeg lige så godt kan blive, og vi får en fødestue. Mine veer er ok, jeg står foroverbøjet når de står på, jeg kan overkomme dem og snakker og griner i mine pauser. Mine veer varer ca. 45 sek, med korte pauser, men det er til at holde ud. Jeg har ikke fået frokost, og får heller ikke aftensmad, da jeg har kvalme. Men Patrick er sulten, og får et par madder af den søde jordmoder. Det hjælper ikke på kvalmen, haha.

Jeg kan mærke, at mine veer går lige i lænden, men jeg kan stadig overskue dem og bruger hele tiden laboro vejrtrækning (fra bogen Smertefri fødsel). Jeg er 5 cm åben (husker ikke tidspunkt), men kl.21:30 er der vagtskifte og jeg får en ny jordmoder. Heldigvis lige så sød som den første. Jeg er nu 7 cm åben, og vandet er stadig ikke gået. De vil ikke tage det, da de mistænker nogle blodkar ved livmoderen, og jeg får lagt drop og taget blodprøve – alt imens jeg har veer. Puha. Mine veer tager til, de varer stadig 45 sek, men jeg har virkelig ikke meget pause mellem dem.

Mellem kl.22:30-23:30 husker jeg ikke helt så meget, da mine veer virkelig tager til og vandet ikke vil gå. Jeg husker, at jeg et par gange spørger om hun ikke bare vil tage mit vand, fordi jeg ved, at så føder jeg. Men for mit bedste, venter hun.

Jordmoderen kan mærke på mig, at jeg er ved at være i pressefasen, og siger, at hvis jeg kan presse, så gør jeg det bare. Jeg prøver forsigtigt 2 gange, og så siger hun, pres du bare, Line. Jeg ligger på siden, og kl.23:50 får jeg vandet til at gå ved, at der nærmest sker en vand-eksplosion og vandet sprøjter ud af mig. Kl.23:55 føder jeg Huxi efter få presseveer.

Jeg husker, at jeg syntes det var en fødsel, der tog lang tid. Men nu hvor jeg har fået det hele lidt på afstand, kan jeg godt se, at det er en helt fint fødsel, hvor jeg gjorde et godt stykke arbejde. Jeg bristede ikke, men fik blot et par rifter. Det tog et par timer før jeg kom på højkant, fordi jeg intet havde spist, og var rimelig svækket med rystende ben og hænder. Men 2 portioner Kellog’s med sukker kl.6, hjalp ret meget.

Endnu en gang var Patrick den største hjælp. Selv jordmoderen sagde på et tidspunkt, “Line, lyt du bare til Patrick. Han har styr på det”. Og han var rigtig god til at rose mig, hjælpe mig med vejrtrækningen og bevare overblikket. Han sagde alt det rigtige, hjalp med varmepude, massage og var bare en kæmpe støtte.