Når ens baby er blevet mor-syg

Mor-syg er egentlig et underligt udtryk, synes jeg. Men Theodor er blevet så mor-syg eller glad (?), at jeg ikke helt kan gå fra ham uden han bliver ked eller giver udtryk for, at jeg skal blive hos ham. Og det er hårdt, især lige nu, fordi vi er på Marbella Fitness Camp, hvor jeg underviser på min og Linneas Better-Faster-Stronger Camp.

Jeg er så heldig, at min mor er med og passer Theodor, når jeg skal undervise. Han har sovet ok i løbet af dagen, men også haft nogle korte lure på kun 30 min. De sidste 3 nætter har jeg (og min mor) brugt 2-3 timer på at få ham til at sove om aftenen. Her kan Theo slet ikke finde ro, og jeg må overhovedet ikke forlade ham eller gå væk bare for at tisse. Han skriger og græder, så tårene triller.

‘Når det kommer til baby og nattesøvn, er man villig til at prøve alt’

Jeg har ikke oplevet ham sådan før. Han er 10 mdr, og lige nu er han i en fase-tigerspring-what-ever-you-call-it. Han har de vildeste humørsvingninger, manglende appetit, sover dårligt og hænger om benet på mig. Plus at det så er 30 grader varmt hernede.

Men sådan er det, og jeg prøver at gøre mit bedste for at være der for ham. Det er en balance, jeg lige skal finde, når jeg er her på campen, fordi jeg også skal være der for Linnea og mine deltagere. De er til gengæld rokker seje, og brager derud af til alle vores træninger!!

Jeg håber de næste aftener bliver bare en smule bedre. I går brugte jeg 3 timer på at få Theo til at sove. Det trak tænder ud..

Heldigvis er han så glad, smilende og vinker til alle om dagen. En lille selskabsmus! Det er dejligt <3